Kurv

0

Kurven er tom

Gå til shop



Hvad er et introforløb?


Vores introhold/introforløb er den perfekte måde at komme i gang med CrossFit – uanset om du er helt ny, eller bare vil finde ud af om træningsformen passer til dig. Hver måned kører vi skræddersyede introforløb i BOX365 i Horsens, hvor vi giver dig en grundig og tryg introduktion til både CrossFit træningsformen og vores box.

Du kan vælge mellem to forskellige introhold: CrossFit Kickstart introforløb eller HYROX Introforløb.
Rammerne er de samme – indholdet varierer afhængigt af, hvad du vælger.


Vores introforløb består af:
  • 4 ugers træning (i alt 8 træningstimer)
  • Personlig undervisning af erfarne instruktører
  • Små, lukkede hold på maks. 12 deltagere
Pris: kun 399,-
Ingen binding – 100% uforpligtende. Du bliver ikke automatisk medlem bagefter.

CrossFit Kickstart introforløb

Vores CrossFit Kickstart forløb giver dig et bredt indblik i de forskellige holdtyper, vi tilbyder.

Du kommer bl.a. til at prøve:
  • En vægtløftningssession inspireret af vores weightlifting hold
  • En konditionstime med fokus på cardiomaskiner – ligesom på vores endurance hold
  • En HYROX-inspireret workout, hvor du prøver kræfter med styrke og udholdenhed i kombination
På den måde får du en bedre fornemmelse af, hvilke holdtyper du finder interessante, som du kan hoppe på når introforløbet er færdigt - hvis du da har lyst til at blive medlem.


HYROX introforløb

HYROX introforløbet er anderledes bygget op, da det er HYROX-konceptet der danner rammerne for indholdet:

  • Få, effektive og teknisk simple styrkeøvelser
  • Udholdenhedstræning på cardio-maskiner, såsom ski-erg, romaskine og ikke mindst løb
  • Læring om disponering af energi i workouten – en vigtig del af HYROX-konceptet
HYROX-konceptet er overskueligt og simpelt, men du vil stadig opleve kæmpestor variation i vores HYROX-workouts, så du altid får en effektiv og sveddryppende træning.




Hvorfor deltage i et introforløb?

Måske har du trænet før, haft en pause, eller er helt ny indenfor CrossFit? Uanset hvad dit udgangspunkt er, så møder vi dig lige dér, hvor du er.
Vores introforløb er bygget til at tilpasse sig deltagernes niveau – og vi sørger for, at du bliver udfordret og samtidigt føler dig tryg.

Der er god tid til at stille spørgsmål og lære teknikkerne fra bunden samtidigt med at du skal nok få pulsen op. Vores introforløb er en blidere start, end hvis du hopper direkte på et åbent hold. Særligt hvis du er ny indenfor CrossFit, så giver introholdet dig mulighed for at mærke, om CrossFit er noget for dig – og om du kan lide stemningen i vores box.

Selvom du er vant til styrketræning eller anden motion, kan et introforløb stadig være en rigtig god idé. Du får nemlig en smagsprøve på flere af vores holdtyper gennem vores introforløb samt hvordan vi gør tingene hos BOX365 i Horsens.





Skal jeg vælge CrossFit Kickstart eller HYROX?


Om du skal vælge det ene eller det andet introforløb, kommer an på hvad du gerne vil med din træning. Hvis du gerne vil introduceres til klassisk CrossFit og prøve at forskellige træningsstile af, anbefaler vi CrossFit Kickstart. Hvis du derimod gerne vil dykke ned i funktionel fitness kombineret med udholdenhedstræning, anbefaler vi HYROX introforløbet.


Et lille fællesskab i det store fællesskab

Introforløbene foregår på lukkede hold med de samme deltagere hver gang. Du starter og slutter med det samme hold – og dét giver noget helt særligt. Et lille fællesskab opstår hurtigt, fordi alle er nye og deler træningsoplevelsen sammen.

Du vil opleve, at du er god til nogle ting og har brug for lidt hjælp til andre – præcis som alle de andre på holdet.
Vores introforløb er skabt til at give ekstra tid og plads til at øve sig, stille spørgsmål og få vejledning. Vores mål er at gøre dig tryg og klar til at træne videre – enten på egne ben eller som en del af vores faste fællesskab. Introforløbet er skabt som en blød, men effektiv indkøring til CrossFit i BOX365.